Om svamp i skridtet
For supplerende information om svamp i skridtet henvises til artiklen: behandling af svamp i skridtet
Følgende produkter anbefales til behandling af svamp i skridtet (udelukkende til ekstern brug – dvs. på huden i skridtet):
Du kan se flere midler mod svamp her
Generelt om svamp i skridtet
Svamp i skridtet (lat. tinea cruris) er en svampeinfektion, der især rammer huden på indersiden af lårene, men balderne og kønsdelene kan også rammes. Svamp i skridtet forårsager et kløende, rødt og typisk ringformet udslæt i disse varme, fugtige områder på kroppen.
Tilstanden forekommer hyppigst hos mennesker, der sveder meget over længere tid, som f.eks. sportsfolk – på engelsk f.eks. kaldes svamp i skridtet jock itch, som betyder “kløe hos sportsfolk”. Det er ligeledes noget der kan ødelægge en god ferie, hvis man har ligget hele dagen ved poolen eller på stranden med våde badeshorts eller en våd bikini efter en tur i vandet.
Især mænd og overvægtige mennesker, der rammes af denne svamp i skridtet, men alle – også kvinder – kan få infektionen. Selvom det ofte er ubehageligt og irriterende at have svamp i skridtet, er der intet farligt ved det; de eneste undtagelser er muligvis mennesker, der har et svækket immunforsvar. Har men et svækket immunforsvar og får svamp i skridtet bør man søge lægehjælp omgående.
At holde skridtet tørt og rent samt at påføre antisvampe (antifungale) midler er almindeligvis nok til at behandle tilstanden. Det er særligt en god idé hos sportsfolk at bruge antifugale midler. Svamp i skridtet går også under betegnelserne svamp i lysken og lyskesvamp.
Symptomer på svamp i skridtet
Symptomerne på svamp i skridtet kan være:
- Kløen og rødme i skridtet inkl. kønsdelene, indersiden af lårene, balderne samt det anale område
- Brændende fornemmelser i de ramte områder
- Flagende, afskallende eller sprækkende hud i skridtet
Svamp i skridtet kan betyde, at det bliver ubehageligt at gå med undertøj eller stramtsiddende tøj generelt. Når man går, løber eller træner, kan dette forværre udslættet og symptomerne.
Hvornår bør man opsøge læge?
Man bør opsøge læge, hvis man har et udslæt på huden, der ikke forsvinder eller forbedres inden for 2 uger. Det er muligvis nødvendigt med receptpligtig medicin.
Hvis overdreven rødmen/rødlighed, hævelse, væskeafløb eller feber forekommer, bør man ligeledes opsøge læge.
Årsager til svamp i skridtet
Svamp i skridtet skyldes normalt en svampetype kaldet dermatofytter. Disse mikroskopiske organismer lever naturligt på huden, og deres vækst holdes i skak, sålænge huden er tør og ren.
Men nogle områder af huden er varmere og fugtigere end andre – som f.eks. skridtet – hvor svampen så vokser og trives, hvilket kan resultere i en svampeinfektion som f.eks. svamp i skridtet.
Svampeinfektionen forårsages ofte af den samme type svamp, der forårsager fodsvamp og nogle gange ringorm i hovedbunden. Faktisk kan svampen, der inficerer dit skridt, stamme fra din egen fodsvamp (via smitte).
Svamp i skridtet kan smitte fra person til person, hvis man f.eks. deler smitsomme håndklæder eller tøj. Smitten kan også ske direkte via samleje, hvor den ene partner har svampeinfektionen.
Risikofaktorer og svamp i skridtet
De organismer, der forårsager svamp i skridtet, trives i indelukkede miljøer. Varme, fugtige omgivelser, der foranlediger meget sved, favoriserer dens levevilkår og udbredelse. Dette skyldes, at de naturlige svampedræbende olier fra huden her bortvaskes, hvilket gør huden mere sårbar over for svampeinfektioner.
Svamp i skridtet forekommer oftere hos mænd end hos kvinder. At mænd går med strammere siddende undertøj eller uvasket sportstøj, kan muligvis forklare en del af forskellen i forekomsterne. Der er også større risiko for, at overvægtige eller mennesker, som generelt sveder meget, udvikler svamp i skridtet.
Mennesker med svækket immunforsvar – som f.eks. patienter der har HIV/AIDS eller diabetes – kan også have en større sandsynlighed for at få svamp i skridtet.
Hvis man har atopisk dermatitis – en kronisk, arvelig hudsygdom, der karakteriseres ved kløende, inflammeret hud – kan man være mere modtagelig over for svamp i skridtet. Ved denne tilstand er barriererne, der beskytter kroppen mod virale, bakterielle og fungale infektioner, ofte svækkede.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales til behandling af svamp i skridtet (udelukkende til ekstern brug – dvs. på huden i skridtet):
Du kan se flere midler mod svamp her
- Svamp i skridtet opstår typisk hos mennesker, der sveder meget over længere tid - som f.eks. sportsfolk
- Svampen forårsager ofte et rødt, kløende ringformet udslæt og kan brede sig til kønsdele og balder.
- Her kan du læse om årsagerne og risikofaktorerne for svamp i skridtet.