Smertebehandling

 

 

Smertebehandling involverer ofte mange afgreninger af lægevidenskaben

 

Følgende bøger indeholder supplerende information om smertebehandling:

 

 

 

 

 

Generel information

 

Smertebehandling er et specielt område af lægevidenskaben, der i grunden handler om at forbedre livskvaliteten hos mennesker, der lever med smerter. Dermed kan smertebehandling være mange forskellige ting – alt efter hvilke smerter, der skal behandles.

 

Smerter forsvinder nogle gange umiddelbart efter man har behandlet den underliggende årsag – i disse tilfælde er én enkelt behandler typisk tilstrækkelig, og omfanget af smertebehandlingen er begrænset.

 

I andre tilfælde kan smerternes eksakte kilde være svær at identificere, idet der ikke umiddelbart kan findes en fysisk skade; her foregår den medicinske del af smertebehandlingen med såkaldte sekundær analgetika.

 

Smertebehandling er et vidt begreb og kan inkludere følgende:

 

• Interventionelle procedurer
• Medicinsk behandling
• Fysioterapi eller kiropraktik
• Psykologisk rådgivning og støtte
• Akupunktur og andre alternative terapiformer
• Henvisninger til specialister

 

Alle ovenstående egenskaber og ydelser kan være nødvendige led i smertebehandlingen, fordi smerte kan involvere mange aspekter af en patients dagligdag.

 

I tillæg til punktet “psykologisk rådgivning og støtte” i ovenstående bør det nævnes, at især kognitiv adfærdsterapi ofte anvendes i forbindelse med smertebehandling. Smerter kan være psykosomatiske: spændingshovedpine og migræne, muskelsmerter mm. skyldes ofte frygt, traumer eller bekymringer. På samme måde kan det at bekymre sig inden man skal sove betyde, at ens søvn forringes, hvilket også kan forværre ens helbrede.

 

Akupunktur, yoga samt meditation har først vundet indpas i den vestlige verdens lægevidenskab (i forbindelse med smertebehandling) de senere år.

 

Massage bruges også til smertebehandling, men bør undgås, hvis smerten stammer fra nogle af kroppens led.

 

Smertebehandling kan enten være simpel eller kompleks – afhængigt af årsagen til smerten. Et eksempel på en smerte, der er mindre kompleks, kunne være nerverodsirritation fra diskusprolaps i lænden, hvor smerter stråler ned i benet.

 

Denne tilstand kan ofte afhjælpes vha. af en såkaldt epidural steroid injektion samt fysioterapi. Nogle gange går smerten dog ikke væk. Dette kan betyde, at det kræver en del evner og forskellige teknikker at behandle al smerten – det er netop disse egenskaber, der kaldes smertebehandling.

 

Målet med smertebehandling er at forbedre livskvaliteten hos patienter ved at reducere mængden og omfanget af smerterne.

 

 

Hvordan fungerer smertebehandling?

 

Smertebehandling baserer på, at man tager udgangspunkt i smerternes historik, intensivitet, varighed, forværrende og forbedrende (lindrende) faktorer, samt de strukturer, der forårsager smerten.

 

For at en struktur kan forårsage smerte, skal den have en nerveforsyning være modtagelig over for skader og stimulation af strukturen skal resultere i smerte.

 

Konceptet bag de fleste interventionelle procedurer for smertebehandling er, at der findes en specifik struktur i kroppen med nerver, der kan føle og generere smerten.

 

Smertebehandling er vigtig for at kunne identificere den præcise kilde til problemet og derved isolere den optimale behandling.

 

Gennemlysning er en røntgen-baseret metode til at se, hvad der foregår i kroppen. Gennemlysning anvendes ofte til at guide lægen i, hvor han præcist skal foretage en indsprøjtning (injektion), så medicinen når det rigtige punkt i kroppen – og ikke videre. Gennemlysning er således en teknik, der anvendes ofte i forbindelse med smertebehandling.

 

 

Hvilke typer smerte findes der?

 

Der er mange kilder til smerte. Én måde at inddele kilderne på er i to grupper, kaldet noiceptive smerter og neuropatiske smerter. Hvordan smerter behandles, (hvilken type smertebehandling der anvendes) afhænger i store træk af hvilken smertetype, der skal behandles.

 

Nociceptive smerter

 

Kroppens nervesystem fungerer korrekt. Der er en kilde til smerten såsom en rift, et knoglebrud eller et problem med rygsøjlen. Kroppens system, der fortæller hjernen, at der er en skade, begynder at virke (gå i gang). Denne information videresendes til hjernen, og man bliver herved bevidst om, at det gør ondt (smerten).

 

De fleste smerter i ryggen, benene og armene er nociceptive smerter. De nociceptive smerter inddelses ydermere i to kategorier: radikulære smerter og somatiske smerter. Smertebehandling af nociceptive smerter foregår vha. analgetika som f.eks. NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler), paracetamol samt evt. opioder.

 

Neuropatiske smerter

 

Kroppens nervesystem fungerer ikke ordentligt eller korrekt. Der er ingen åbenlys kilde til smerten, men hjernen fortæller ikke desto mindre kroppen, at der er en skade til stede.

 

De neuropatiske smerter inkluderer:

 

• Komplekst regionalt smertesyndrom
• Fibromyalgi
• Interstitial cystitis
• Irriteret tyktarm (IBS)

 

Smertebehandling af neuropatiske smerter foregår vha. sekundære analgetika som f.eks. antidepressiva eller antiepileptika.

 

Andre årsager til smerte

 

Andre årsager til smerter kan være:

 

• Kompressionsfrakturer
• Postherpetisk neuralgi
• Myofasciitis
• Torticollis
• Piriformis syndrom
• Plantar fasciitis (se evt. artiklen hælspore)
• Lateral epicondylitis
• Cancersmerter (kræftbetingede smerter)

 

 

Medicinske specialer i smertebehandling

 

Behandlere og specialister i smertebehandling kommer fra alle lægeverdenens afkroge. Meget ofte er behandlere med speciale i smertebehandling uddannede anæsthesiologer, neurologer, genoptræningsterapeuter eller psykologer. Specialister i palliativ medicin er også specialister i smertebehandling.

 

Udover praktiserende læger kan smertebehandling ofte supplementeres af fysioterapeuter, kiropraktorer, kliniske psykologer og ergoterapeuter. Tilsammen danner alle disse behandleres viden og egenskaber et ultimativt grundlag for smertebehandling.

 

Et eksempel på smertebehandling, hvor flere af disse behandlere arbejder sammen er: trigger-point injektioner og nerveblokkere hvor man anvender langtidsvirkende bedøvelse og små doser steroider.

 

 

Hypnose

 

I 2007 påviste 13 undersøgelser, at hypnose effektivt kan anvendes til smertebehandling ved nogle tilstande. Undersøgelserne er dog af tvivlsom karakter, idet antallet af forsøgspersoner var lavt. Samtidig skal det påpeges, at der ikke blev udført tilstrækkelig kontrol og test med placebo eller lignende teknikker, der almindeligvis er et krav ved lægevidenskabelige undersøgelser.

 

Personerne der stod bag undersøgelserne konkluderede dog også; “på trods af at resultaterne understøtter den generelle mulighed for anvendelse af hypnose til smertebehandling af kroniske smerter, er der fortsat behov for betragtelige mængder undersøgelse for fuldt ud at kunne fastligge effekterne af hypnose ved forskellige tilstande, der involverer kroniske smerter.”

 

Hypnose er altså ikke lægevidenskabeligt anerkendt som en teknik, der kan anvendes til smertebehandling.

 

 

Anbefalede bøger

 

Følgende bøger indeholder supplerende information om smertebehandling: