Her ses loppefrøskaller
Om loppefrøskaller
Der henvises i øvrigt til artiklen solsikkefrø for supplerende information.
Vi anbefaler disse kosttilskud med loppefrøskaller:
Du kan købe flere kosttilskud med loppefrøskaller her
Hvad er loppefrø og loppefrøskaller?
Loppefrøskaller er skallerne af frøene fra planten Plantago ovata, som er en del af Vejbred-familien. Loppefrøplanten stammer oprindeligt fra indien og dyrkes i dag i Indien og Pakistan.
Loppefrø er vandopløselige og har en evne til at “suge” vand til sig. Loppefrøskaller i menneskekroppen (i tarmsystemet) nødvendiggør derfor et øget væskeindtag – dvs. det er meget vigtigt, at man drikker rigeligt med vand og andre ikke-vanddrivende væsker, når man spiser eller tager loppefrøskaller.
Loppefrøskaller har de senere år vundet indpas som kosttilskud i Danmark og resten af Vesten.
Anvendelse af loppefrøskaller
Loppefrøskaller er ufordøjelige for mennesket, men har et meget højt indhold af kostfibre, hvilket gør dem egnede til at afhjælpe problemer i fordøjelsessystemet. I Danmark er den eneste godkendte egenskab hos loppefrøskallerne imidlertid, at de kan bruges til at “udvide tarmindholdet”, hvilket ikke er en del af behandlingen af nogle sygdomme el.lign.
Der er dog lavet studier, som peger på, at indtag af loppefrøskaller på 5-10 gram dagligt bedre symptomer på irritabel tyktarm. Ligeledes er der vidst positive effekter på afføringskonsistens og afføringshyppighed hos patienter med diaré eller forstoppelse. Det er dog vigtigt, at loppefrøskaller indtages med mindst et glas vand.
Loppefrøskaller kan hjælpe på følgende tilstande:
- Konstipation (forstoppelse)
- Irritabel tyktarm (IBS)
- Dårlig fordøjelse (dårlig aborption, for hurtig tarmpassage osv.)
- Divertikulitis coli (divertikelsygdom/divertikulose – betændelse i udposninger på endetarmen)
- Diarre (tynd mave)
Det er dog ikke sikkert, at man kan løse problemet med loppefrøskaller alene, og hvis man i en længere periode er udfordret af en eller flere af disse tilstande, bør man søge hjælp fra en læge.
Andre anvendelser
Loppefrøskaller anvendes nogle gange i glutenfri bagning, hvor de hjælper til at binde fugten, hvorved brødet krummer mindre (bliver mindre tørt og holder bedre sammen).
Loppefrøskaller bruges også i forbindelse med udrensning af kroppen, hvor de typisk indgår som en central del af udrensningskuren eller blandes i smoothies eller andre drikke, og derved bruges som supplement til kosten under kuren.
Læs evt. mere om udrensningskure her
Bivirkninger ved loppefrøskaller
Loppefrøskaller kan have flere forskellige bivirkninger eller skadelige virkninger på menneskekroppen – såsom:
- Anafylaktisk shock: en allergisk reaktion hvor hele kroppen reagerer; rammer især individer der eksponeres (udsættes) meget for støv fra loppefrøskaller – som f.eks. mennesker der arbejder med loppefrøskaller til dagligt.
- Blokering af fordøjelsessystemet: rammer især mennesker der tidligere har gennemgået operation i tarmsystemet eller haft andre betydelige problemer med fordøjelsessystemet. Blokeringen kan også skyldes manglende væskeindtag ved samtidigt indtag af loppefrøskaller.
Mennesker der har synkebesvær, bør desuden afholde sig fra indtag af loppefrøskaller, idet de risikerer blokering af spiserøret (kvælning) pga. skallernes tendens til at opsuge væske og danne masse (kvældning/opsvulmen).
Man bør altid konsultere sin læge, inden man begynder at spise eller tage loppefrøskaller.
Anbefalede produkter
Vi anbefaler disse kosttilskud med loppefrøskaller:
Du kan købe flere kosttilskud med loppefrøskaller her
- Loppefrøskaller er skallerne fra loppefrø fra planten Plantage ovata.
- Det er især pga. deres høje fiberindhold, at loppefrøskaller er populære som kosttilskud. I de senere år har loppefrøskallerne dog fået tildelt nogle "mirakuløse" evner i forhold til menneskets helbred af forskellige helsefirmaer o.lign.
- Her kan du finde ud af, hvad der er myter og hvad der fakta i forhold til loppefrøskaller.