Kondital

 

 

Konditallet måles ved opsamle udåndingsluften mens individet yder sin maksimale fysiske præstation – alt dette skal foregå under kontrollerede forhold

 

For en oversigt over de forskellige kondital-tabeller henvises til artiklen: kondital – tabel

 

 

 

Hvad er et kondital?

 

Konditallet kaldes også maksimal iltoptagelse eller VO2 max – en faktor, der påvirker vores fysiske udholdenhed og præstationer.

 

Konditallet er et udtryk for den maksimale mændge ilt, vi kan optage under intens (maksimal) fysisk belastning – dvs. under hård træning.

 

Vores kondital måles i milliter ilt, der forbruges på et minut pr. kilogram kropsvægt, hvilket forkortes ml/kg/min. Den mængde ilt, der optages pr. minut, kaldes iltoptagelseshastigheden.

 

Teorien bag konditallet er, at jo mere ilt du kan forbrænde under intens træning, jo mere energi (ATP) kan du producere.

 

Det individuelle kondital er især interessant for elite sportsfolk og andre, der har behov for at sammenligne deres fysiske præstationer med andres i forbindelse med f.eks. konkurrencer, sportsbegivenheder osv. For sportsfolk er det i høj grad relevant at kunne følge ens form ift. at vide hvad man kan præstere til konkurrencer. For lægfolk kan det være sjovt at se, at det betaler sig at leve sundere og dyrke motion – dermed kan det at udregne kondital være noget der giver en motivation.

 

 

Beregning af kondital

 

Måling af et kondital foregår ved at individet (hvis kondital skal måles) løber i en kort periode (typisk 10-15 minutter) på et løbebånd, hvor man samtidig måler vedkommendes iltoptag.

 

Ved hjælp af en speciel maskine måler man al individets indåndingsluft og opsamler al udåndingsluften. Disse luftmasser bruges til at bestemme personens iltforbrug under træning.

 

Det er vigtigt at individet yder sit maksimale – dvs. presser sig selv til det yderste for, at konditallet kan måles korrekt.

 

Sportsfolks iltforbrug stiger linært med træningens intensitet – indtil et bestemt punkt. Ved dette specifikke punkt findes det såkaldte VO2 max, som er overgangen fra aerobt (med ilt) til anaerobt (uden ilt) fysisk arbejde.

 

Denne overgang er meget belastende og kan endda være smertefuld, men er nødvendig for, at man kan finde konditallet.

 

Målingen skal desuden foregå under kompetent og årvågen kontrol og opsyn, idet der for det første ikke er plads til fejl (selv meget små fejl giver et misvisende kondital). Desuden kan det være farligt at presse kroppen til maksimal præstation.

 

Derfor foregår måling af kondital som regel på en sportsklinik eller et andet sted, hvor det fornødne specialudstyr og –personale findes.

 

 

Estimering af kondital

 

Der findes desuden en række metoder, man kan anvende til at estimere kondital. Der er dog ingen af disse, der er ligeså nøjagtige som en måling.

 

Et eksempel på en øvelse, der kan anvendes til estimering af kondital, er den velkendte coopers løbetest, hvor man løber så langt som muligt på 12 minutter og herefter beregner konditallet.

 

Konditallet kan estimeres vha. Coopers løbetest og følgende formel:

 

Kondital = distance – 505 / 45

 

– dvs. konditallet er distancen man løb på 12 min. minus 505 divideret med 45

 

 

Kan man ændre sit kondital?

 

Undersøgelser viser, at der er 7 faktorer, der påvirker vores kondital:

 

• Genetik
• Alder
• Køn
• Højde (der er mindre ilt i højere luftlag end i de lavere)
• Træning
• Musklerne i åndedrætsorganet
• Kropsvægt

 

Forbedring af konditallet

 

Der findes praktisk talt kun to måder at forbedre konditallet (mærkbart) på:

 

• At øge den maksimale iltoptagelse
• At gå ned i vægt

 

Hvis man vil øge sit kondital vha. træning, skal man både øge sin volumen og intensitet i træningen.

 

Desuden viser undersøgelser, at  jo dårligere form man er i – dvs. jo ringere iltoptag man har – jo mere kan man øge sit iltoptag vha. træning.

 

 

Normale og høje kondital

 

I skemaet nedenfor ses kondital for den almene befolkning:

 

Alder	Mænd	Kvinder
10-19	47-56	38-46
20-29	43-52	33-42
30-39	39-48	30-38
40-49	36-44	26-35
50-59	34-41	24-33
60-69	31-38	22-30
70-79	28-38	20-27

 

I skemaet nedenfor ses kondital for den elite sportsudøvere:

 

	Meget lavt	Lavt	Middel	Højt	Meget højt
Mænd	<60	60-70	70-80	80-90	>90
Kvinder	<50	50-58	64-72	64-72	>72

 

 

Det højeste kondital

 

Det højeste kondital der nogensinde er målt er hos to norske langrendløbere (Bjørn Dæhlie og Espen Harald Bjerke) med 96,0 i kondital.

 

Disse efterfølges af en cykelrytter (Greg LeMond) med et kondital på 92,5 og en marathonløber (Matt Carpenter) med et kondital på 92,0.

 

De to højeste kondital hos kvinder er hos to norske marathonløbere (Greta Waitz og Ingrid Kristiansen) med kondital på hhv. 73,5 og 71,2.

 

For at sammenligne med dyreriget; en velavlet hest har et kondital på omkring 180, mens slædehunde har kondital på omkring 240.