På billedet til højre et røntgenbillede af hjulben hos et barn
(Klik på billedet for større version)
Generelt om hjulben
At være hjulbenet eller at have hjulben betyder, at knoglestrukturen i benene er kurvet i en udadgående bue.
Hjulben er en deformitet, der både berører skinnebensknoglen (femur) og lårbensknoglen (tibia)
Hjulbenede børn oplever almindeligvis hverken besvær eller gener, når de går, løber eller bruger deres ben på andre måder.
Nogle voksne oplever en smule ubehag på ydersiden af knæene.
På fagsprog kaldes hjulben genu varum og på engelsk bow legs.
Forekomst af hjulbenethed
Næsten alle børn fødes med en smule hjulbenethed. I takt med at de vokser udrettes benene, og når de skal lære at gå, er benene normalt helt udrettede.
Hos nogle børn fuldføres udretningen af benene dog ikke helt. Andre børn har desuden kraftigere tendens til hjulbenethed end andre. Disse faktorer kan betyde, at man bliver let hjulbenet senere i livet.
Der findes desuden sygdomme, der kan relatere til hjulbenethed. Et eksempel er Blounts sygdom, hvor skinnebenet udvikles unormalt, hvilket resulterer i hjulbenethed. Det er en tilstand, der oftere forekommer hos drenge end hos piger.
Et andet eksempel kan være børnesygdommen rakitis, som rammer knoglerne og skyldes mangel på D-vitamin. Mangel på D-vitamin påvirker nemlig særligt de lange knogler omkring skinnebenet. Knoglerne bliver bløde og når barnet begynder at gå betyder svækningen at knoglerne kan begynde at bøje. D-vitamin er altså en vigtig vitamin for børn.
Behandling af hjulben
Behandling af hjulben afhænger af årsagen samt patientens alder og situation. Førnævnte sygdomme (Blounts sygdom og rakitis) behandles f.eks. forskelligt.
Blounts sygdom behandles typisk vha. skinner og andre støttende hjælpemidler eller operation. Rakitis behandles ved tilførsel af D-vitamin, skåning af benene og evt. skinner.
Hos ældre patienter med hjulben, er operation den eneste behandlingsmulighed.
Kilder og relevante eksterne links
- Hjulbenethed er en tilstand, hvor knoglestrukturen i benene er kurvet i en udadgående bue.
- De fleste børn fødes en smule hjulbenede. Benene udretter sig dog med tiden og er almindeligvis helt normalt udviklede, når de skal lære at gå.
- Der findes en række sygdomme og lidelser, der kan medføre hjulbenethed - f.eks. Blounts sygdom og rakitits. I disse tilfælde behandles den underliggende årsag. I andre tilfælde er operation den eneste behandlingsmulighed.