Ganen

 

Her ses en sund gane

 

For supplerende information henvises til artiklen: ganespalte

 

 

Anatomi

 

Ganen er den øverste del af munden – mellem læberne og svælget.

 

Ganen adskiller mundhulen og næsehulen fra hinanden hos mennesker og pattedyr.

 

En ligende struktur findes også hos nogle reptiler f.eks. krokodiller, men hos de fleste andre firbenede dyr, eksisterer denne adskillelse dog ikke.

 

 

Ganen er opdelt i to dele:

 

• den indvendige hårde del (“den hårde gane”)
• den udvendige bløde del, der vender ned mod tungen (“den bløde gane” – velum)

 

Den maksillære nerve som udløber fra nervus trigeminus tilfører den sensoriske innervation (sensorik og motorik) til ganen.

 

Den hårde gane udformes inden fødslen. Hvis ikke denne udformning færdiggøres, kaldes tilstanden ganespalte.

 

 

Funktion

 

Ganens funktion er bl.a. at skabe og kontrollere lyde, hvilket den gør sammen med øvrige dele af munden.

 

Der er ikke mange sygdomme eller tilstande forbundet med ganen pga. dens anatomi. De seneste år er forekomsten af irritation af ganen – hos mennesker, der har en piercing i mundregionen – dog steget.

 

Derudover er ganen tilknyttet en række vigtige processer, blandt andet i kraft af at muskulaturen omkring ganen er en del af det at synke.

 

Blandt andet derfor skal tungen helst hvile mod ganen – med hvile menes, når den ikke er i brug til at tale eller synke. Når tungen hviler i ganen, bliver ganen formet af tungen, og dermed bliver ganen og vores tandsæt bredere.

 

Hvis man eksempelvis hver gang man synker, eller generelt i løbet af dagen, presser tungen mod fortænderne frem for op i ganen, vil der kommer for meget tryk på tænderne, hvilket kan risikere i tandproblemer.