De første baby tænder fremkommer i 6 måneders-alderen
Om tænder hos babyer
Supplerende information: hvide tænder
Følgende produkter anbefales til at lindre smerterne ved tandfrembrud:
Du kan se flere produkter til tandfrembrud her
Hvornår får babyer tænder?
De første tænder hos babyer fremkommer når babyen er ca. 6 måneder gammel. De to første er typisk de midterste tænder i undermunden. Hernæst følger almindeligvis de to midterste i overmunden.
Når først babyens tænder begynder at bryde frem, går der ca. 1 måned mellem frembrydelsen af hver tand. De bageste kindtænder er de sidste tænder, der vokser frem. Dette sker normalt senest når babyen fylder 3 år.
Sene og tidlige tænder
I nogle tilfælde går der dog længere tid inden tænderne bryder frem; det er ikke unormalt at tænderne først viser sig ved 1 års alderen. I andre – mere sjældne – tilfælde fødes babyer med en eller to tænder.
I modsætning til kroppens vækst handler udvoksning af babyers tænder ikke om hvor sund babyen er, eller hvor meget den spiser – men derimod om hvornår tænderne er klar til at vokse ud.
For at fostret i det hele taget kan udvikle tænder er det imidlertid vigtigt, at moderen lever sundt og spiser hensigtsmæssigt under graviditeten.
Rækkefølgen af mælketænder
De tænder som vokser ud kaldes for mælketænder. Den almindelige rækkefølge for frembrydelse af baby tænder er følgende:
- De 2 midterste tænder i undermunden (6 måneder)
- De 2 midterste tænder i overmunden (7 måneder)
- De 2 næstmidterste tænder i overmunden (8 måneder)
- De 2 næstmidterste tænder i undermunden (9 måneder)
- 4 kindtænder under- og overmund (10-14 måneder)
- De 4 hjørnetænder under- og overmund (16-20 måneder)
- De 4 bageste kindtænder under- og overmund (24-30 måneder)
Der er typisk en smule mellemrum mellem babyens tænder, som giver plads til at de fremtidige ”voksen-tænder” kan vokse ud.
Tændernes udvikling hos babyen
Der er 4 udviklingsmæssige stadier i babyens tænder:
- Det første stadie begynder allerede når fostret er ca. 6 uger gammelt. Her dannes basissubstansen for tanden.
- I det andet stadie når fostret er ca. 3-4 måneder, dannes det hårde væv der omgiver tanden.
- Efter fødslen forekommer det næste stadie idet selve tanden bryder frem.
- Det sidste stadie er tabet af mælketænderne.
Smeter ved frembrud af nye tænder
Det er normalt, at babyen reagerer med gråd med fremkomsten af nye tænder. For nogle babyer kan det føre til lange, søvnløse nætter, mens andre kan være relativt upåvirkede af det. Som regel er smerterne der 1 – 2 dage før og efter den nye tands frembrud. I og med at babyer ikke selv kan sætte ord på deres smerter, er det vigtigt at kende symptomerne på frembrud af nye tænder: udover gråd er der fysiske tegn i og med at gummerne bliver røde og hævede.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales til at lindre smerterne ved tandfrembrud:
Du kan se flere produkter til tandfrembrud her
- Babytænder begynder at bryde frem, når barnet er ca. 6 måneder gammelt.
- Typisk vokser de midterste tænder ud først, mens de bageste kindtænder som regel først er udviklede, når barnet er ca. 3 år.
- Her kan du se en oversigt over, hvordan babytænder udvikler sig.